Vesthimmerland går mod strømmen
Her falder arbejdsulykkerne hos skraldemændene – midt i en landsdækkende stigning
Når arbejdsmiljø bliver noget, vi deler – fra indkørslen og helt ind i førerhuset
På landsplan slår Arbejdstilsynet alarm. Antallet af arbejdsulykker blandt skraldemænd er steget markant de seneste år, og ifølge Arbejdstilsynet er der tale om en stigning på over 30 procent. Mange af ulykkerne sker ikke på vejene, men i villakvarterer – i indkørsler, på stier og ved affaldsbeholdere.
Men i Vesthimmerland tegner der sig et andet billede.
Hos Vesthimmerlands Forsyning har antallet af arbejdsulykker blandt vores skraldemænd været faldende siden 2022, og i 2024 og 2025 har der slet ingen været. En udvikling, der skiller sig markant ud i et landsbillede, hvor pilen ellers peger den modsatte vej.
Det er ikke et tilfælde. Og det er heller ikke kun noget, der er skabt bag skriveborde eller i mødelokaler. Tværtimod er det et resultat af hundredvis af små, konkrete handlinger i hverdagen – både fra skraldemanden, de administrative medarbejdere og ikke mindst fra borgere.
Arbejdet begynder længe før skraldebilen ruller
Klokken er lidt over seks en mandag morgen, da den første skraldebil drejer ind i et villakvarter i Vesthimmerland. Det er en helt almindelig hverdag, og ruten ligner mange andre. Indkørslerne er forskellige, og ikke alle affaldsbeholdere er lige lette at komme til. Ét sted står den klar ved vejen. Næste sted skal den trækkes rundt om en parkeret bil, over ujævne fliser og forbi cykler og hække – og hver gang skal der findes fodfæste og balance.
For de fleste er det bare en mandag morgen. Men for skraldemanden kan det være forskellen på en almindelig arbejdsdag – og en ulykke.
Netop det billede genkender Arbejdstilsynet i deres landsdækkende analyse. Her peger de på, at glatte sten, ujævne belægninger og forhindringer er blandt de hyppigste årsager til arbejdsulykker.
Men det er også her, Vesthimmerland adskiller sig
For mange borgere har taget budskabet til sig – ikke fordi de har fået en løftet pegefinger, men fordi der gennem flere år er opbygget en god og respektfuld dialog mellem Vesthimmerlands Forsyning og borgerne. Når forsyningen deler små påmindelser om sikkerhed, særligt i perioder med glat føre og sne, bliver de mødt med stor forståelse og omtanke.
Det ses i de små, men vigtige handlinger: Beholderen bliver stillet ud til vejen, indkørslen bliver ryddet for sne og andre forhindringer, og der bliver skabt plads, så arbejdet kan udføres roligt og sikkert. Handlinger, der ofte tager få minutter for borgeren, men som kan være afgørende for, hvordan arbejdsdagen ender for skraldemanden.
En kultur, hvor man stopper op – også når det “bare” er tæt på
Hos Vesthimmerlands Forsyning har man i flere år arbejdet målrettet med at styrke sikkerhedskulturen. Det sker gennem en struktureret tilgang, hvor observationer bliver indberettet og fulgt op – med det formål at forebygge ulykker, før de opstår.
Hvis en medarbejder oplever en situation, hvor noget kunne være gået galt, bliver det taget alvorligt. Også selvom der ikke sker en ulykke.
Et eksempel opstod under en vask af en skraldebil. Her opdagede en medarbejder, at der manglede skruer i en stor metalplade ved komprimatoren. En fejl, der i værste fald kunne have betydet, at pladen faldt af under kørsel og ramte en bil eller en forbipasserende. Fejlen blev meldt ind med det samme. Kort efter blev der sendt besked ud til alle skraldemænd om øjeblikkeligt at stoppe og tjekke deres biler, før de kørte videre. Det viste sig, at flere køretøjer havde samme problem – og det blev løst, før nogen kom til skade.
Et andet eksempel handler om baglygter. En medarbejder lagde mærke til, at blinklyset på en skraldebil ikke lyste tydeligt nok. Det betød, at bagvedkørende trafikanter ikke fik et klart signal om at bilen skulle dreje. Det førte til en nærmere undersøgelse, som viste, at der var tale om en fejl i en hel serie af baglygter på landsplan. En fejl, der i værste fald kunne have ført til en højresvingsulykke – men som blev opdaget og håndteret, før det fik konsekvenser.
“Det er sådan noget, der ikke giver overskrifter,” siger kørselschef Per Sørensen. “Men det er præcis sådan noget, der er med til at afværge, at en ulykke opstår.”
Ingen akkord – ingen hastværk
En anden vigtig forklaring ligger i arbejdets rammer. Hos Vesthimmerlands Forsyning står man selv for indsamlingen, og skraldemændene kører på timeløn – ikke akkord.
Det betyder, at der ikke er en økonomisk gevinst i at skynde sig. I stedet er der plads til at gøre arbejdet ordentligt og til at hjælpe hinanden, når forholdene er svære. Hvis en rute trækker ud, eller en kollega ikke bliver færdig, træder andre til. Den fleksibilitet og hjælpekultur er en naturlig del af hverdagen.
“Vi vil hellere have, at en rute tager lidt længere tid, end at nogen glider, vrider ryggen eller bliver klemt,” lyder det fra ledelsen. “Og den prioritering kan man mærke i hverdagen.”
Samtidig får både nye og erfarne skraldemænd løbende træning i mental køreteknik, hvor fokus er på at forudse farlige situationer i trafikken og reagere, før de udvikler sig til ulykker.
Borgerne spiller en større rolle, end de tror
Men der er én faktor, som går igen, når man spørger medarbejderne selv: Borgerne.
I flere vintre har Vesthimmerlands Forsyning delt opslag på Facebook, når vejret har drillet, eller når afhentninger er blevet forsinket. Opslagene har været ærlige, jordnære og uden løftede pegefingre – og responsen har været overvældende positiv.
“Pas på jer selv.”
“Vi stiller beholderen ud til vejen.”
“Tag den bare næste gang – sikkerheden først.”
Det er ikke bare pæne ord. Det er handlinger, der kan mærkes ude på ruterne.
Når en borger har ryddet sne, fjernet blade, sørget for fast underlag eller stillet beholderen ud til skel, sparer det ikke bare tid – det mindsker risikoen for ulykker.
Et fælles ansvar – med meget konkrete konsekvenser
Arbejdstilsynet har ret i deres budskab: Sikkerhed opstår ikke kun i førerhuset eller ved liften bag på bilen. Den skabes også i indkørslen hjemme hos borgeren.
Det er også derfor, Vesthimmerlands Forsyning ikke ser sig selv som en modpol til Arbejdstilsynets artikel – men som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen, når fokus er vedvarende og fælles – og ikke mindst med opbakning fra lokalsamfundet.
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Hvor arbejdsulykker på landsplan stiger, er de i Vesthimmerland faldet – helt ned til nul.
Og det er ikke kun en sejr for arbejdsmiljøet. Det er også en sejr for den daglige drift, for fællesskabet – og for de mennesker, der hver morgen tager reflekstøjet på og sørger for, at affaldet bliver hentet.
Fakta: Arbejdsulykker i korte træk
- Landsplan: Arbejdstilsynet registrerer en stigning på over 30 % i arbejdsulykker i renovationsbranchen.
- Vesthimmerlands Forsyning: Antallet af arbejdsulykker er faldende - og nul i 2024 og 2025.
- De hyppigste risici: Glatte underlag, ujævne belægninger og forhindringer ved affaldsbeholdere.
- Borgerens vigtigste bidrag: Ryddet adgangsvej, samt fast og skridsikkert underlag.
