Handelsbetingelser for webshop og brugerbetalte tjenesteydelser

Udskriv betingelserne her (PDF) - 10/07/24

Handelsbetingelser for webshop og brugerbetalte tjenesteydelser gældende fra 10. juli 2024

Indhold

  1. Generelle oplysninger
  2. Betaling
  3. Fragt
  4. Afhentning af varer
  5. Levering af tjenesteydelser
  6. Fortrydelsesret
  7. Fortrydelsesret ved varekøb
  8. Fortrydelsesret ved tjenesteydelser
  9. Tilbagebetaling af købsbeløbet
  10. Reklamationsret
  11. Klageadgang
  12. Persondatapolitik

 

1. Generelle oplysninger

Renovest A/S

Stengårdsvej 33

9670 Løgstør

CVR nr.: 37276588

Telefon: 98683200

E-mail: info@vhforsyning.dk

 

2. Betaling

Hos Renovest A/S er alle priserne i danske kroner (DKK) og angivet inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne.

Renovest A/S modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, MasterCard, MobilePay.

Når ordren udføres, reserveres beløbet på din konto. Reservationen ophæves ved fortrydelse af købet eller ved gennemførsel af betaling.

Betalingen vil blive trukket på din konto, 24 timer efter at varen er udleveret eller tjenesteydelsen er gennemført.

Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte varer.

 

3. Fragt

3.1 Levering af varer

Nye bigbags leveres ikke, men skal afhentes ved genbrugspladser i Vesthimmerlands Kommune.

3.2 Levering af tjenesteydelser

Der kan bestilles afhentning af fyldte bigbags indeholdende asbestholdige affald på Vesthimmerlands Forsynings hjemmeside under MIN SIDE.

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at ordren kan gennemføres:

  • Bigbags skal være forsvarligt lukket og være placeret ud til kørefast vej.
  • Stropperne på bigbags skal vende opad, så de kan læsses med kran.
  • Bigbags skal placeres maks. 5 meter fra, hvor kranbil kan holde for afhentning.
  • Bigbags må ikke stilles under træer, tag, udhæng eller andet der gør, at de ikke kan tages med kran.

Renovest A/S forbeholder sig ret til at annullere afhentningsordren, hvis ovennævnte betingelse for afhentning ikke er opfyldt.

 

4. Fortrydelsesret

4.1 Fortrydelsesret ved varekøb

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i webshoppen. Perioden regnes fra den dag, hvor du afhenter ordren.

Fortrydelsesretten kan kun benyttes for nye og ubrugte varer.

Fortrydelse skal meddeles til os senest 14 dage efter købet, og varen skal returneres til Renovest A/S senest 14 dage efter anmeldelsen af fortrydelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@vhforsyning.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret, samt hvilke varekøb der fortrydes.

Du betaler returneringsomkostningerne.

 

Varen skal returneres til:

Renovest A/S

Stengårdsvej 33

9670 Løgstør

I administrationsbygningens Kundeservice inden for åbningstiden.

 

4.2 Fortrydelsesret ved tjenesteydelse

Fortrydelsesretten for tjenesteydelser bortfalder på det tidspunkt, hvor tjenesteydelsen bliver udført.

 

4.3 Tilbagebetaling af købsbeløbet

Opfyldes fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor Renovest A/S har modtaget returvaren.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Renovest A/S kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil returvaren er modtaget, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

5. Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Hvis din reklamation er berettiget, kan du få varen ombyttet eller pengene retur afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af varen. Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget fejlen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på info@vhforsyning.dk. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at det er en reklamation, samt hvori reklamationen består.

Hvis reklamationen godkendes, skal varen returneres til:

Renovest A/S

Stengårdsvej 33

9670 Løgstør

I administrationsbygningens Kundeservice inden for åbningstiden.

 

Hvis reklamationen resulterer i refusion af købsbeløbet, bedes du oplyse bankoplysninger i form af registreringsnummer og kontonummer. Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.

 

6. Klageadgang

Du har mulighed for at få behandlet en klage ved skriftlig henvendelse til Renovest A/S på info@vhforsyning.dk eller på telefonnummer 98 68 32 00.

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan derudover indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Læs mere på www.naevneneshus.dk.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen skal indgives til - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse info@vhforsyning.dk.

 

7. Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mailadresse

Oplysning om hvad du har købt

Kontonummer i tilfælde af refusion

 

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne håndtere afhentning af ordren, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for Vesthimmerlands Forsyning, herunder Renovest A/S. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.

 

Kundeservice mellem jul og nytår

Denne hjemmeside bruger cookies til at spore din færden og til at forbedre din oplevelse.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger i din browser.

Du kan læse mere her

Accepter ikke cookies Accepter kun funktionelle cookies Accepter alle cookies