På en villavej holder en varebil med bagklappen åben. Her arbejder NR Kloak på at opspore uvedkommende vand.
17. februar 2026

Uvedkommende vand i Farsø

I forbindelse med arbejdet kan du opleve, at der er markeret tal med spray på vejen eller i din indkørsel. Markeringerne er en del af vores tekniske registrering og bruges i arbejdet med at kortlægge ledningsnettet. Hvis vi har foretaget registreringer ved din ejendom, vil du også modtage information i din postkasse med en nærmere forklaring.

Formålet med indsatsen er at reducere mængden af uvedkommende vand i kloaksystemet. Når regn- og grundvand belaster spildevandssystemet unødigt, kan det øge risikoen for overløb og medføre ekstra omkostninger til rensning. Ved at finde og udbedre fejltilslutninger og utætheder beskytter vi både miljøet og sikrer en mere effektiv drift af kloaksystemet.

Har du spørgsmål til arbejdet eller til uvedkommende vand generelt, er du altid velkommen til at kontakte os.

På fliserne i en indkørsel er der skrevet noget tal med spraylakering. Det ene tal er rødt og det andet tal er blåt.

Her kan du se et eksempel på, hvordan en spraymarkering typisk ser ud, hvis vi har foretaget registrering i din indkørsel eller på vejen ud for din ejendom.

Til nyhedsoversigten