02. januar 2024

Planlagte ændringer på Storskrald er nu en realitet

Fra 2. januar 2024 er storskraldsordningen ændret fra en fast rutekørsel til en bestillingsbaseret ordning, hvor du skal anmode om afhentning.

Sådan bestiller du afhentning:

Har du behov for hjælp til din bestilling kan du kontakte Vesthimmerlands Forsynings kundeservice på 98683200.

Hvad betyder det for mig?

  • En større fleksibilitet med mulighed for ca. 20 årlige afhentninger (for helårsbeboelse).
  • Ordningen bliver billigere og den forventede besparelse på 1.100.000 kroner årligt afspejles i dit affaldsgebyr.
  • Du kan aflevere 10 enheder/dele, hver gang du bestiller afhentning.
  • De affaldstyper du kan få afhentet er; miljøkassen, tekstilaffald, hvidevarer, jern og metal, møbler og andet stort indbo, stort elektronik og blød plastfolie.
  • Du kan ikke længere få afhentet haveaffald og træ.

Den nye storskraldsordning er designet til at optimere ressourceforbruget og reducere miljøpåvirkningen, idet der fremover kun køres med én lastbil i stedet for fire, og ruten planlægges således, at der kun køres til de adresser, der har bestilt afhentning.

Hvad betyder det for miljøet?

Ved at gøre storskraldsindsamlingen mere målrettet og effektiv forventer vi at se en reduktion af brændstofforbrug og CO2-udledning. Hvad det præcist kommer til at betyde for miljøet, afhænger af mange ting, herunder adfærd og bevidsthed. En velorganiseret ordning og en bevidst borgeradfærd har dog potentiale til at reducere den samlede miljøpåvirkning.

Hvorfor kan jeg ikke få hentet haveaffald mere?

Det er afgørende, at vi opbygger bæredygtige vaner i vores dagligdag, blandt andet ved at håndtere haveaffaldet ordentligt. Miljømæssigt og økonomisk er det en dårlig løsning at indsamle og transportere haveaffald rundt i hele kommunen, for at kompostere det centralt og senere lade folk hente komposten igen. Den proces bør foregå lokalt og gerne hos haveejeren selv. Forsyningen oplyser, at de kommer med nye løsninger til lokal håndtering af haveaffald til foråret.

Læs mere om ordningen her

Udskriv annoncen her (DK)

Print "on-demand collection" (EN)

 

 

Til nyhedsoversigten
Kundeservice mellem jul og nytår

Denne hjemmeside bruger cookies til at spore din færden og til at forbedre din oplevelse.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger i din browser.

Du kan læse mere her

Accepter ikke cookies Accepter kun funktionelle cookies Accepter alle cookies