20. juni 2024

Hul igennem! Ny ledning forbinder spildevandet i Himmerland

Det er med meget stor tilfredshed, at vi nu kan meddele, at der ledes spildevand fra Aars Renseanlæg i Vesthimmerland Kommune og fra Nørager Renseanlæg i Rebild Kommune til Mariagerfjord Renseanlæg i Mariagerfjord Kommune.

Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Forsyning har anlagt afskærende ledninger fra Aars Renseanlæg via Nørager Renseanlæg for at koble sig på ledningen til Mariagerfjord Renseanlæg.

Dette initiativ markerer et vigtigt skridt i retning af at beskytte de sårbare recipienter og naturen omkring Limfjorden, Halkær Å og andre følsomme vandløb og søer.

Spildevandet gennemgår nu en effektiv behandling på et moderne renseanlæg, hvorefter det rensede spildevand udledes til Kattegat, der fungerer som en betydeligt mere robust recipient.

Projektet har krævet en stor indsats og et stærkt samarbejde, og vi er meget stolte over nu at være i drift. Det er en vigtig milepæl, der viser, hvad vi kan opnå gennem fælles engagement og fremsyn.

 

Med venlig hilsen

Til nyhedsoversigten

Denne hjemmeside bruger cookies til at spore din færden og til at forbedre din oplevelse.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge de avancerede indstillinger i din browser.

Du kan læse mere her

Accepter ikke cookies Accepter kun funktionelle cookies Accepter alle cookies