Eternitplader UDEN asbest
Fraktionen tilbydes fra og med mandag den 2. december 2024!!
Eternitplader uden asbest er ufarlige, og kan genanvendes i nye cement- og betonprodukter. Derfor har vi oprettet en ny fraktion, hvor disse plader kan afleveres korrekt.
Hvor skal du aflevere?
Du kan aflevere eternitplader uden asbest på Løgstør Genbrugsplads, Stengårdsvej 33, 9670 Løgstør. OBS: Pladerne kan ikke afleveres på genbrugspladserne i Aars, Farsø eller Aalestrup.
Hvornår kan du aflevere?
Aflevering kan ske i genbrugspladsens åbningstid. For private er det inkluderet i genbrugspladsgebyret. For erhverv er det inkluderet i prisen pr. besøg på genbrugspladsen. Du skal kunne nå at læsse alt dit affald af indenfor åbningstiden – dvs. at du skal køre ud af pladsen, inden pladsen lukker.
Hvem kan aflevere?
- Private borgere og erhvervskunder med køretøjer under 3.500 kg (inkl. trailer)
- Erhvervskunder med køretøjer over 3.500 kg skal benytte en ekstern modtager.
Dokumentation er nødvendig
For at aflevere eternitplader uden asbest skal du kunne dokumentere, at pladerne er asbestfri.
Vi godkender følgende dokumentation:
- Et tydeligt og letlæseligt 8-cifret nummer, der starter med 4 eller 5, skal være synligt på hver plade.
- Et tydeligt og letlæseligt "NT" (Non-Asbestos-Technology) skal være synligt på hver plade.
- En godkendt analyse fra et akkrediteret laboratorium, der dokumenterer, at pladerne er asbestfri.
Gyldig ID skal kunne fremvises på forlangende.
Kan du ikke dokumentere, at pladerne er asbestfri?
- Så skal de afleveres som asbestholdige - se hvordan her
Vigtige informationer
- Pladerne skal ikke pakkes ind, da de går til nedknusning og genanvendelse.
- Du må maksimalt aflevere 50 plader (ca. 1 ton) pr. dag.
- Vores personale skal afvise læsset, hvis dokumentationskravet ikke er opfyldt. Plader uden tydeligt nummer, eller stumper og afskæringer uden nummer, skal frasorteres hjemmefra og behandles som asbestholdigt affald.
- Da containeren er låst, skal du henvende dig til pladsguiden inden aflæsning.
- Pladsguiden vil kontrollere eternitaffaldet, når du aflæsser.
- Vi hjælper ikke med aflæsning – så husk eventuelt at tage en hjælper med hjemmefra.