I perioden 2023-2024 gennemfører Vesthimmerlands Forsyning separatkloakering i Løgstør. Etape 4 påbegyndes marts 2023 og forventes færdig inden nytår 2023. Etape 5 påbegyndes senest i starten af 2024 og forventes færdig ved udgangen af 2024.
Orientering om projektet
Separatkloakeringen medfører, at regnvand og spildevand skal afledes i hver sin ledning. Der er mange fordele ved separatkloakeringen, f.eks. mindre overløb af spildevand til vandløb, mindre risiko for oversvømmelse i bygninger m.v. samt driftsøkonomiske besparelser.
Som led i separatkloakeringen skal grundejere også separatkloakere på egen grund og tilslutte hhv. regnvandsledning og spildevandsledning på grunden til de to skelbrønde, som Vesthimmerlands Forsyning efter nærmere aftale med grundejeren placerer på grunden. De berørte grundejere får nærmere information om, hvad de skal foretage sig, både fra Vesthimmerlands Kommune og Vesthimmerlands Forsyning.
Her kan du se, hvor vi graver

På kortet kan du se området, der skal separeres i denne etape.
Adgangsforhold og trafikregulering
Under etableringen af det nye kloaksystem vil en del af Danmarksvej være lukket. Hvilken del af Danmarksvej der er lukket, vil følge arbejdet med kloakken.
Denne lukning vil medføre at der vil blive omkørsler i perioden. Vesthimmerlands Forsyning koordinerer løbende med de virksomhederne hvis beliggenhed er op af Danmarksvej, så det er muligt at komme fra og til virksomhederne. Det vil enten være fra Danmarksvej eller nogle af det omkringliggende sideveje.
Etape 4
Vedrører hovedsagelig Danmarksvej samt stikveje ind til industriområdet. Påbegyndes marts 2023 og forventes færdig inden nytår 2023.
Etape 5
Vedrører Islandsvej, Grønlandsvej og dele af Højvej. Påbegyndes senest i starten af 2024 og forventes færdig ved udgangen af 2024.
Yderligere informationsmateriale
Vesthimmerlands Forsyning vil løbende informere om projektet her på vores hjemmeside - og eventuelt på vores Facebookside, i lokalavisen, samt ved husstandsomdelt informationsmateriale til de grundejere, der direkte er berørt af projektet.
Nedenfor er links til al information, der er sendt ud:
Brev til beboere på Højvej, Grønlandsvej og Islandsvej (9. november 2023)
Brev om indkaldelse til informationsmøde (alle berørte grundejere)
Diverse kontakter
Bygherre: Vesthimmerlands Forsyning
Projektleder Morten Sandersen, 4445 4224
Projektassistent Julie Bøgh Vittrup, 4445 4221
Tilsynsførende/rådgiver: UCON
Søren Barbré Pedersen, sbp@ucon.dk, 2715 3729
Entreprenør: Gunnar Nielsen
Kenneth Nielsen, kn@gn-as.dk, 4088 4264