Fælles personalearrangement
I fredags havde vi fornøjelsen af at holde et personalearrangement for medarbejdere fra Vesthimmerlands Forsyning, Rebild Forsyning og Mariagerfjord Vand.
Det var en helt særlig dag, da vi kunne fejre det fælles projekt, hvor vi har arbejdet sammen om at føre spildevand fra Vesthimmerland og Rebild til Mariagerfjord.
Dagen startede med morgenmad på Aars Pumpestation, hvor alle kunne starte med en god kop kaffe og hyggelig snak. Derefter kørte busserne os videre til Nørager Pumpestation og sluttede af ved Himmerlands Renseanlæg. Her fik vi en spændende rundvisning og lærte om de processer, der sikrer en effektiv og bæredygtig håndtering af spildevand.
Vi afsluttede dagen med frokost, hvor der var sørget godt for os med en pølsevogn, til at runde en dejlig dag af med manér.
Tak til alle medarbejdere fra de tre forsyninger for jeres engagement og samarbejde. Det er dage som denne, der understreger vigtigheden af stærke relationer og fælles mål. Sammen skaber vi værdi for vores kunder og for miljøet!