Rundvisning på et renseanlæg
Vi tilbyder gratis rundvisninger for alle borgere i Vesthimmerlands Kommune. Tilbuddet er primært for grupper, foreninger og andre interesserede borgere.
Der er afsat ca. 1,5 time til alle rundvisninger.
Rundvisningerne foregår udendørs på vores anlæg - husk derfor fornuftigt tøj- og skovalg.
Vi har to renseanlæg i Vesthimmerlands Kommune: Løgstør Renseanlæg og Stistrup Renseanlæg. Det er muligt at få en rundvisning på begge renseanlæg.
Under rundvisningen går vi rundt på renseanlægget og følger de forskellige renseprocesser - fra det beskidte vand ankommer, til det slippes ud i naturen igen.
Bemærk, at det ikke er muligt at booke forløb i Klimaklassen i perioden fra den 1. juni til den 2. august.
Vi åbner igen for bookinger fra den 3. august 2026.
Book en rundvisning
Ønsker du at booke en rundvisning, kan du kontakte vores underviser Isa Rom Andersen på telefon 4445 4271 eller på e-mail ira@vhforsyning.dk