18. oktober 2019

Hvor meget vand bruger du egentlig?

Bliv klogere på dit vandforbrug.

Hvert år i februar måned udsender vi din årsopgørelse for det år, der er gået og 1. aconto-regning for det år, der er i gang.

Årsopgørelsen viser, hvor meget vand du brugte sidste år, og om du skal have penge tilbage eller betale ekstra.

Du får altid dine aconto-regninger i hhv. februar (for perioden januar-juni) og august (for perioden juli-december). Forbruget er baseret, på det du brugte sidste år eller et skøn ud fra din husstand, hvis du lige er flyttet ind. 

Mængden af dit vandforbrug (vand ind) og dit spildevand (vand ud) er altid den samme, nemlig dét, der aflæses på vandmåleren. Du skal altså også betale for spildevand, selv om det ikke er ledt ud i kloakken, men måske brugt til at vande blomster med.

Til nyhedsoversigten