Vesthimmerlands Forsyning gennemfører separatkloakering i Løgstør. Det betyder, at regn- og spildevand fremover skal løbe i hvert sit rør.
Etape 3 af separatkloakeringen udføres fra starten af april 2023 og forventes færdig inden nytår 2023. Etapen vedrører hovedsagelig Vester Ørbækvej og Danmarksvej.
Orientering om projektet
Separatkloakeringen medfører, at regnvand og spildevand skal afledes i hver sin ledning. Der er mange fordele ved separatkloakeringen, f.eks. mindre overløb af spildevand til vandløb, mindre risiko for oversvømmelse i bygninger m.v. samt driftsøkonomiske besparelser.
Som led i separatkloakeringen skal grundejere også separatkloakere på egen grund og tilslutte hhv. regnvandsledning og spildevandsledning på grunden til de to skelbrønde, som Vesthimmerlands Forsyning efter nærmere aftale med grundejeren placerer på grunden. De berørte grundejere får nærmere information om, hvad de skal foretage sig, både fra Vesthimmerlands Kommune og Vesthimmerlands Forsyning.
Her kan du se, hvor vi graver

På kortet kan du se området, der skal separeres i denne etape.
Adgangsforhold og trafikregulering
Under etableringen af det nye kloaksystem vil en del af Danmarksvej og Vester Ørbækvej være lukket.
Hvilken del af hhv. Danmarksvej og Vester Ørbækvej der er lukket, vil følge arbejdet med kloakken.
Denne lukning vil medføre, at der bliver omkørsler i perioden.
Vesthimmerlands Forsyning koordinerer løbende med de virksomheder hvis beliggenhed er op ad Danmarksvej, så det er muligt at komme til og fra virksomhederne. Det vil enten være fra Danmarksvej eller nogle af det omkringliggende sideveje.
Yderligere informationsmateriale
Vesthimmerlands Forsyning vil løbende informere om projektet her på vores hjemmeside - og eventuelt på vores Facebookside, i lokalavisen, samt ved husstandsomdelt informationsmateriale til de grundejere, der direkte er berørt af projektet.
Nedenfor er links til al information, der er sendt ud:
Brev om indkaldelse til informationsmøde (alle berørte grundejere)
Diverse kontakter
Bygherre: Vesthimmerlands Forsyning
Projektleder Morten Sandersen, 4445 4224
Projektassistent Julie Bøgh Vittrup, 4445 4221
Tilsynsførende/rådgiver: UCON
Søren Barbré Pedersen, sbp@ucon.dk, 2715 3729
Entreprenør: Gunnar Nielsen
Kenneth Nielsen, kn@gn-as.dk, 4088 4264