I perioden fra maj 2022 og året ud gennemfører Vesthimmerlands Forsyning en kloakering af en byggemodning i den østlige del af Aars.
Kloakeringen kommer til at foregå over to etaper, hvoraf den første forventes færdig omkring uge 29.
Byggemodning af Erhverv Aars øst

Udstykningens beliggenhed kommer til at strække sig fra Aggersundvej mod nord med indkørsel fra det 5. ben i rundkørslen, som fordeler trafikken fra hhv. Aggersundvej, Roldvej og Aars Ringvej.
Al ind- og udkørsel kommer til at foregå gennem det 5. ben i rundkørslen.
Projektet forventes at opstarte midt i maj og forventes færdig ved udgangen af 2022.