Affaldsplan 2023-2034
Har du stadig ikke påsat dine klistermærker, skal du gøre det nu og tage ALLE beholdere i brug efter de nye inddelinger.
Kan du ikke finde - eller har du ikke modtaget informationspakken med dine klistermærker?
Eller har du problemer med at påsætte klistermærkerne?
Kontakt os på 98 68 32 00 eller på info@vhforsyning.dk
SIDSTE FRIST FOR HJÆLP TIL PÅSÆTNING AF KLISTERMÆRKER VAR FREDAG DEN 3. FEBRUAR 2023
Læs planen her
På Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside kan du læse hele affaldsplanen - klik her, så sender vi dig direkte videre.
Spørgsmål og svar
Her kan du se svar på nogle af de spørgsmål, som vi har fået. Mangler du stadig svar på noget, er du velkommen til at ringe til os på 98683200.
Hvorfor har vi valgt 4 beholdere i Vesthimmerland?
Her i Vesthimmerland har vi valgt at køre med 4 beholdere. Vi mener, at det er den rigtige løsning til at opnå den bedste sortering og den højeste genanvendelse, som kan opfylde de krav, der stilles fra regeringen og EU's side. Kildesortering hos borgerne er, os bekendt, stadig den bedste og billigste løsning til at sikre rene fraktioner og billigere end sortering på de anlæg, der eksisterer i dag.
Kan man stadig aflevere blød plast til storskrald?
Ja, det kan du. Fremover må du aflevere blød plast i din beholder til PLAST, og/eller i klare affaldssække til storskrald.
Kan man påsætte klistermærkerne i frostgrader?
Klistermærkerne sidder bedre fast, når de påsættes i plusgrader på en tør og ren beholder.
Er der frostgrader, den dag du skal påsætte klistermærkerne, kan du trække beholderen ind et lunt sted (et skur, en udestue, en baggang, en garage osv.) før påsætning. Har du ikke mulighed for det, er det okay, at vente til der igen bliver plusgrader.
Hvornår kommer informationspakkerne?
Informationspakkerne udleveres til alle adresser i november måned. Pakkerne indeholder foruden en sorteringsvejledning, de klistermærker du skal bruge til husstandens beholdere og en grundig vejledning i, hvordan og hvornår du skal påsætte klistermærkerne.
Hvornår skal jeg påsætte mine klistermærker?
Det skal du, når du har fået tømt glas/metal og hård plast for sidste gang i år. Herefter må du tage alle beholdere i brug og begynde at sortere efter de nye inddelinger.
Hvornår må jeg tage den nye beholder i brug?
Når du har fået tømt glas/metal og hård plast for sidste gang i 2022 skal du påsætte de klistermærker, som du modtager i informationspakken i november måned. Herefter må du begynde at sortere i de nye inddelinger.
Hvorfor skal vi have nye klistermærker - kan vi ikke bare bruge de gamle?
Det er et krav fra Miljøministeriet, at alle affaldsbeholdere i hele Danmark skal mærkes med ensartede piktogrammer fra det nationale piktogramsystem. Denne ensretning skal medvirke til at gøre det lettere for danskerne at sortere deres affald uanset om de er hjemme, på job eller på ferie.
Kommer der sorteringsguide på tysk og engelsk?
Ja. Der kommer en lille sorteringsguide på både tysk og engelsk, som bliver tilgængelig via vores hjemmeside. Den ligger her.
Skal vi selv skifte klistermærkerne?
Ja, du skal selv skifte klistermærkerne. Vi fortæller dig hvordan og hvornår i den informationspakke, der blev sendt ud i november/december måned.
Hvorfor får vi en ny beholder til rest- og madaffald, når vi allerede har sådan en?
Den nye 240 liters beholder, som udleveres til rest- og madaffald, har et andet låg end de gamle. Det nye låg, som er sidehængslet, er bedre rent arbejdsmiljømæssigt for vores chauffører. Derfor vælger vi at bytte rundt på dem. Den 240 liters beholder, du har til dagrenovation i dag, skal i stedet bruges til plast og mad- & drikkekartoner.
Kommer prisen til at stige?
Ja. Når vi skal indsamle flere affaldstyper, vil prisen også stige. Prisstigningen er endnu ikke afklaret, men da vi allerede er langt med indsamling af mange af de 10 lovpligtige affaldstyper, vil stigningen ikke blive så stor, som den bliver i mange andre kommuner. Prisen fastsættes af/i samråd med Vesthimmerlands Kommune til oktober.
Jeg har ikke længere brug for suppleringscontainere til det genanvendelige affald. Hvad gør jeg?
Hvis du ønsker at ændre på din ordning kan du altid kontakte os på 98 68 32 00 mellem kl. 8 og 15 på hverdage.
Jeg har ikke modtaget de grønne poser. Hvad gør jeg?
Har du ikke fået udleveret de grønne poser sammen med den nye beholder, kan du kontakte os på 98 68 32 00 mellem kl. 8 og 15 på hverdage. Så noterer vi adressen og sørger for at der kommer poser ud inden opstart i januar 2023.
Hvordan bestiller man nye grønne poser, når man ikke har flere?
Hvad med os der har en 400 liters beholder til restaffald?
Jer, der har en 400 liters beholder til restaffald, får udleveret to nye beholdere. En 140 liters til madaffald og en 240 liters til plast og mad- & drikkekartoner. Der er også nye piktogrammer på dem og de skal ligeledes først tages i brug fra januar 2023. Har du ikke længere brug for en stor beholder til dagrenovation, kan du kontakte os på 98 68 32 00 mellem kl. 8 og 15 på hverdage. Du sparer ca. 400 kroner i tømningsgebyr om året ved at skifte fra den store 400 liters til standardstørrelsen på 240 liters.
Hvorfor skal der bruges plastikposer til madaffaldet og ikke bionedbrydelige poser?
Bionedbrydelige poser kan give problemer, da man ofte ser, at nedbrydningsprocessen går i gang for tidligt, i forhold til håndtering af madaffaldet. Vi bruger plastposer, som sorteres fra på anlægget. Derefter sendes plastposerne til genanvendelse eller til energiudnyttelse på varmeværket.
Må man bruge sine egne affaldsposer, eller skal man fra januar bruge de grønne, som I udleverer?
Hvordan skal man få plads til 10 beholdere?
Nogle tror fejlagtigt, at man får udleveret 10 beholdere. Det gør du selvfølgelig ikke. For langt de fleste adresser gælder det, at du får én beholder mere, end du har i dag.
Jeg har bygget et beholderskjul til 3 skraldespande. Skal jeg nu bygge et nyt med plads til 4?
Det bestemmer du selv, men du behøver ikke bygge et nyt beholderskjul for vores skyld. Du må gerne placere den fjerde beholder et andet sted mellem tømningerne. Du skal blot sikre, at den står korrekt på selve tømningsdagen (dvs. på standplads eller ude ved vejen). Se "Regler for adgangsforhold og standplads".
Hvor mange beholdere skal jeg have?
Langt de fleste husstande får én beholder mere, end de har i dag.
Hvorfor får vi den nye beholder allerede i august/september måned, når vi først skal bruge den til januar?
Produktionskapaciteten er presset, da hele Danmark skal have nye affaldsbeholdere. August/september måned blev vores tur i køen.
Får vi udleveret poser til madaffaldet?
Ja, alle husstande får udleveret grønne poser til madaffald, som først skal tages i brug til januar. Bl.a. på grund af hygiejnehensyn skal alt madaffald afleveres i plastikposer. Anlæggene er i stand til at frasortere plastposen igen, inden madaffaldet omdannes til biogas.
Får vi udleveret en køkkenspand til madaffaldet?
Nej, vi udleverer ikke en køkkenspand til madaffaldet, kun de grønne poser, da det er meget individuelt, hvordan man vil have sit sorteringssystem til at se ud/fungere. Til efteråret kommer vi med inspiration til forskellige løsninger. Du beslutter derfor selv, hvad der passer bedst til dig og dit køkken. Se inspirationsfolderen her
Hvordan og hvornår får jeg information?
Vi sørger for, at alle adresser får udleveret informationsmateriale, inden ordningen går i gang. For de fleste adresser gælder det, at informationspakkerne udleveres i løbet af november måned. Derudover kommer der løbende information på vores hjemmeside, på vores Facebook og i de lokale ugeaviser.
Jeg har en meget lille bolig, hvordan skal jeg få plads til mere sortering inde i køkkenet?
Nogle har meget plads, andre har lidt. Nogle køber fine sorteringssystemer, andre tænker i kreative løsninger. Det er helt individuelt, hvad man vil og kan – og der er desværre ikke én løsning, der passer til alle. Det gælder om, at du finder den løsning, der passer bedst til dig og dit køkken. I løbet af efteråret kommer vi med noget inspiration til forskellige løsninger i køkkenet/baggangen - både til store og små boliger. Se inspirationsfolderen her
Blander I ikke bare affaldet i det samme hul?
Nej! Det kunne vi aldrig drømme om at gøre. Det er desværre en sejlivet fortælling hos nogle, at det hele ender samme sted og bliver brændt af. Historien, der holder liv i myten, er ca. 20 år gammel og stammer fra to biogasanlæg i to andre kommuner, som ikke kunne håndtere det sorterede affald og valgte at brænde det hele af. Det kommer aldrig til at ske hos os. Det lover vi.
Hvordan holder I affaldet adskilt?
Vores skraldebiler kører med to separate rum, der er adskilt af en skillevæg, ligesom på din beholder derhjemme. Når vi tømmer din beholder, rammer skillerummene hinanden og sikrer at affaldet falder ned til hver sin side. Når vi efterfølgende tømmer skraldebilen, kan vi åbne og lukke for rummene individuelt og på den måde stadig holde affaldet adskilt.